Forældreskab, Bag om Bøffen

Der er mange grunde til, at mange vælger at få børn i en sen alder, i dag. Èn af de grunde jeg oftest hører er; "jamen man skal jo også have en mand at få dem med." Ja.... og nej. I dag er der jo faktisk også folk der slår et slag for det at være singlemor, eller solomor om man vil. Eller regnbue- og homo-familier, som er ligeså gode familieformer, som den traditionelle.

Jeg forstår godt hvorfor de fleste gerne vil danne en familie, bestående af en far, en mor og børn. Det ville jeg også selv, fordi jeg aldrig selv har haft en far. Jeg ville skabe den familie jeg aldrig selv havde haft (men det har også sine konsekvenser ikke selv at have prøvet, at leve i en familie med en far og mor.) Jeg var dog klar på at blive singlemor, uden en partner, hvis jeg ikke fik indfriet mit ønske om at få børn inden jeg fyldte 30 år.

Min pointe er, at flere burde revurdere deres indstilling og forestilling til familielivet. Der er så mange måder at være en familie på, og den traditionelle: far, mor og børn, er langt fra den eneste rigtige.

Det med at mange ikke føler at de har mødt den rigtige, før de når op i trediverne, det tror jeg kan handle om mange ting. Èn af dem kunne være, at vi som kvinder kan blive en smule desperate når vi når op i alderen. Vi vil så gerne have børn, men jo ældre vi bliver, jo sværere. Derfor tror jeg let man kan komme til at bilde sig selv ind, at den mand man møder der, er den helt rigtige. Meget mere rigtig end de mænd man mødte i sine tyvere.

Eller også handler det om at man, når man er oppe i trediverne, er meget bedre til at arbejde for sit forhold. På den måde ser man gennem fingre med en masse småfejl ved sin partner, og lærer at leve med dem. Selvfølgelig er nogle kvinder uheldige, og møder aldrig en mand, der potentielt kunne være den rigtige partner at få børn med.

De fleste, tror jeg, møder dog én eller flere, der potentielt kunne være superfædre - og super partnere, hvis bare man lod være med at tænke, at der nok kommer noget der er bedre. For det er oftest det man gør i tyverne. Tyverne er så fulde af håb for alt det man ikke har endnu - og når det kommer, så er det alligevel ikke helt godt nok.

Det handler helt sikkert også meget om personlig udvikling og præferencer. Vi lærer hele tiden nyt om os selv, i takt med at vi udvikler os igennem livet, og på den måde ændres det vi foretrækker os. Jeg tror dog ikke at ens grundværdier ændres drastisk, og jeg ved at det er muligt at vokse og udvikle sig, sammen med et andet menneske. Jeg siger ikke at man nødvendigvis skal blive sammen med sin ungdomskæreste. Det ville jeg aldrig selv kunne have gjort. Jeg siger bare, at det også tit handler om indstilling og valg. Alle valg har konsekvenser.

Derfor tror jeg det er farligt at blive ved at håbe på at den eneste ene nok skal komme, engang i fremtiden. Børn er vigtigere end mænd. Det ved du når du engang sidder med dit barn i armene. Jeg vil ikke bytte min baby, eller min kæreste for noget i verden. Jeg ved dog at jeg godt kan leve uden min kæreste, men ikke uden min søn. Derfor vælger jeg nu min kæreste til af lyst, og ikke af nød.

Jeg vil aldrig blive sammen med ham, bare fordi vi har en søn sammen. Jeg vil blive sammen med ham, fordi jeg elsker ham, og tror på at vi er rigtige sammen. Det var derfor jeg valgte at få børn med ham. Det var ikke fordi jeg tænkte at der aldrig ville komme noget bedre, eller andre mænd, senere hen. Det var simpelthen fordi jeg vidste, at med denne mand, ville jeg kunne få det liv jeg altud har drømt om. Denne mand kunne jeg blive lykkelig med. Ikke pga. det han gør, men pga. det jeg gør. Jeg vælger ham, og jeg vælger at arbejde på vores forhold.

I går var det tirsdag. Tirsdag aften har vi valgt skal være nærværs-dag, min kæreste og jeg. Dette betyder nul mobil og computer. Tv er ok, hvis vi ser noget sammen, vi begge har lyst til. Ellers handler det om at vi er sammen som kærester - uden forstyrrelser. Jeg kan mærke at det er så vigtigt, at vi aktivt vælger hinanden i hverdagen. Det der med at få et barn er virkelig en prøvelse for forholdet, fordi man lige pludselig ikke har hinanden som førsteprioritet. Alt kærligheden går hurtigt til ens barn, hvis man ikke husker at aktivt drysse lidt af den, ud over sin partner.

Design din blog - vælg mellem masser af færdige skabeloner på Nouw, eller lav din egen: "peg og klik" - Klik her

Likes

Comments

Facebook
Bloglovin
Instagram
Blogkeen
Nouw
Få besked om nye indlæg på email