Fødsel, Graviditet

Læs del 1 af min fødselsberetning her, og del 2 finder du her.

23/9-2016
Kl. 17:00

Hvis jeg husker rigtigt, var jeg vidst max. 5 cm åben på det tidspunkt. Det gik alt, alt for langsomt! Jeg havde allerede skiftet jordemoder én gang. Så en ny var på sagen, og skulle redde mig fra mit smertehelvede, som ikke førte til noget som helst. Jeg troede jeg ville blive mere frustreret over at skulle skifte jordemoder, men jeg var faktisk helt ligeglad. Jeg stolede på dem, og de var alle så søde! Den dag i dag savner jeg dem faktisk stadig lidt, for hold kæft et bånd man får til dem, efter sådan en oplevelse.

Nå, klokken var fem, plus minus, og der skete ingenting, udover nogle fuldstændig vanvittige veer. Vi blev enige om at en epiduralblokade nok var nødvendigt, for ellers ville jeg blive for træt før jeg overhovedet var åben nok til at føde. Epidural har jeg altid været lidt nervøs for, og der skulle da også en narkoselæge ned for at lægge den. Det jeg var mest nervøs for, var at jeg skulle få en ve mens han lagde den. For jeg skulle sidde helt stille!
En epiduralblokade er en lille tynd slange, man lægger ind i ryghvirvlerne, så man kan give bedøvende medicin.

Epiduralblokaden var virkelig min redning! Fra at have nul overskud og de værste smerte jeg nogensinde har oplevet, kunne jeg nu ikke mærke noget som helst! Jeg havde så meget optur på over det! Min kæreste og jeg havde endelig en pause fra hele showet, og jeg kunne nu få noget at spise, og bagefter sov vi en time. Det var tiltrængt!

19:00
Blev vi vækket af jordemoderen, og så besluttede hun at tage vandet, ved at prikke hul på fosterhinden. Det gjorde ikke ondt, men det satte heller ikke gang i mere. Så jeg fik ve-drop, som skulle forstærke veerne. Nu kunne jeg jo ikke rigtig mærke dem, så nu måtte de gerne tage til i styrke. Intet hjalp, og nu blev hun også i tvivl om, om mit barn måske lå lidt skævt i bækkenet.

Så jeg måtte ud og gå ture, med voksen-ble på. Sidde på pilates-bold og lave gymnastik. Jeg var faktisk helt overrasket over hvor mange ting jeg kunne... og hvor lidt der skete af fremskridt!

00:00
Omkring midnat var der jordemoder-vagtskifte igen, så der kom en ny, med fornyet energi, klar til at prøve at få min baby ud! Jeg selv havde næsten opgivet. Veerne blev stimuleret med ve-drop, og jeg fik masser af det. Derfor virkede epidural-blokaden ikke helt ligeså godt som før. Af og til fik jeg ve-storme, og veerne bed igen. Jeg åbnede mig alt for langsomt, og derfor gav jordemoderen mig noget de kalder en "jordemoder-bonus". Noget ekstra bedøvelse der kommer ind i kroppen via epiduralblokaden. Hvad skulle jeg gøre uden alle de mirakelmidler?

Klokken blev langt over midnat, det gik meget langsomt, og jeg husker ikke helt hvad der skete, udover en masse ve-stimulerende drop, nogle gåture op og ned ad gangene, hoppen på pilatesbold og vrikken med hofterne.

3:00
Timerne ud på natten står meget uklart for mig. Der skete ikke det store i de timer. Veerne blev ved at komme, når bedøvelsen ikke virkede mere var det et helvede, når jeg fik mere bedøvelse kunne jeg knap mærke mine veer. På et tidspunkt når jeg endelig de 9-10 cm, så det eneste der mangler er at mit barn skal helt ned i bækkenet.

5:00
Jeg har nu haft veer i snart 24 timer, og jeg kan ikke forestille mig at det snart skulle være overstået. Jeg kan ingen ende se på det hele.

Jordemoderen begyndt at liste muligheden for kejsersnit ind i vores samtaler, om hvad næste skridt var.

Det sidste jeg ønsker er kejsersnit. Jeg vil simpelthen ikke have et barn på den måde, jeg vil føde! Jeg kan ikke se én eneste fordel ved kejsersnit, og jeg ønskede virkelig ikke at mit barn skulle til verden på den måde.


Her kan du læse del 4 af min fødselsberetning.

Flyt din blog til Nouw - nu kan du importere din gamle blog - Klik her

Likes

Comments