Her finder du del 1 af min fødselsberetning.

23/9-2016

10:30
Vi fik fat i en taxi, og jeg overlevede turen ud til Hvidovre Hospital. Taxichaufføren har forhåbentlig kørt med mange kvinder der skulle føde, for jeg stønnede og prustede som jeg ved ikke hvad. Man har sgu' ingen hæmninger når man først er i gang- og hold da op, hvor virker alt og alle fuldstændig ligemeget! Det eneste jeg kunne tænke på var de volsdomme veer.

Omkring klokken 11 var vi på Hvidovre hospital, og jeg blev undersøgt så hurtigt de kunne. Jeg havde nemlig fortsat voldsomme veer, som bare tog til i styrke for hver gang. Jordemoderen undersøgte mig, og fortalte at jeg ikke var mere åben end jeg havde været den foregående dag. Max 1-2 cm. Det var en forfærdelig besked at få!

Jeg kunne slet ikke holde ud, at veerne var så slemme, og jeg ville for alt i verden ikke hjem når jeg havde det sådan. Det var meget skræmmende, fordi jeg jo følte det meget voldsommere end det skulle være - jeg var jo ikke åbnet det mindste af det. Man skal være 4 cm åben for at blive indlagt på en fødestue, så jeg følte virkelig at der var lang vej igen.

Heldigvis bad de mig bare om at gå en tur rundt på hospitalet, og komme tilbage kl 13, for så ville de undersøge mig igen. Det var bedre end at blive sendt hjem, trods alt!

Vi gik udenfor i solen, som jeg overhovedet ikke var begejstret over, for hold kæft det var varmt den weekend! Det var weekenden hvor der var løvfaldssommer, som de kaldte det så fint i medierne. Jeg kunne ikke være meget ligeglad med vejret, for jeg koncentrerede mig kun om de fandens veer, der gjorde så hamrende ondt gang på gang. Efter en time - max halvanden, gik vi ind til receptionen igen, og insisterede på at de undersøgte mig igen. Jeg kunne simpelthen ikke holde smerten ud.

12:30
Det viste sig at jeg nu var 4 cm åben, og altså i aktiv fødsel! Så jeg måtte nu få en fødestue, som ville blive det rum jeg skulle føde i.

Inden da blev jeg dog lige tilbudt Klyx, som er afføringsmiddel, der gør at tarmen lige bliver tømt. Charmerende. Så er man fri for den bekymring når man ligger med benene oppe, og prøver at presse en baby ud. Derefter tog jeg et hurtigt bad, før jeg kom ind på min stue.

13:00
Jeg kunne nu slappe mere af, og endda ligge ned i en seng. Det gjorde nu ikke noget bedre, men jeg havde brug for at slappe af. Veerne blev stadig slemmere, og kom af og til lige efter hinanden, uden pause. Det man også kalder ve-storm.

Jeg tror ikke der gik meget mere end en halv time, før vi begyndte at snakke om smertelindring. Jeg har aldrig haft nogle specielle ønsker, ift. smertelindring, for jeg vidste at det kunne jeg først tage stilling til når jeg var i det. Jeg var stadig kun 4 cm åben, og veerne var sindsyge. Jeg kunne slet ikke se hvordan jeg skulle klare mig igennem fødslen, når det allerede var så voldsomt, og der ikke skete noget som helst.

13:30
Først prøvede jeg TENS, som er et apparat der sender små stød ud, man selv kan regulere i styrke. Jeg fik sat de små plader, der udsender strømmen, på lænden. Jeg synes ikke det gjorde noget for mig, og var egentlig bare en ekstra irritation, men jeg gav det en chance. Noget skulle der gøres.

I mellemtiden fik jeg også sat akupunkturnåle i. Jeg kan ikke huske hvor, men jeg havde i hvert fald en lige i panden. Så jeg lignede en halvdød enhjørning. Om akupunktur gjorde nogen forskel, har jeg ingen anelse om, i hvert fald gjorde det slet ikke nok(!) Veerne var stadig nogle bitches - og det var helt ulideligt.

Del 3 kan du læse her, og del 4 her.

Blog på mobilen - Blog via mobilen - Nouw har en af markedets bedste blogging apps - Klik her

  • 646 Læsere

Likes

Comments