Graviditet, Sissel

Jeg har ikke lyst til at være gravid igen. Jeg vil hellere føde, og gå igennem dagene efter, end at være gravid. Min fødsel var kompliceret, og jeg var indlagt et par dage efterfølgende - alligevel husker jeg graviditeten som værende meget værre.

Fysisk havde jeg det ret godt, under min graviditet. Jeg havde ikke som sådan kvalme, jeg blev bare let køresyg. Jeg havde ikke nogle irriterende cravings, eller andre af de gener man kan få som gravid. Det eneste fysisk jeg kunne brokke mig over, var en nerve i benet der gjorde skide ondt. Det var væk efter en tur til kiropraktor.

Lige indtil fødslen kunne jeg snildt gå op imod 10 km om dagen. Gåture er noget min kæreste og jeg er rigtig glade for, og vi fik gået mange kilometer sidste sommer.

Min graviditet var fantastisk. Fysisk set. Det var psykisk det var hårdt. Mit overskud var lig nul. Jeg magtede ingenting! Det var ikke bare en fysisk træthed, jeg var psykisk træt.

Det kan helt sikkert også skyldes hvordan jeg ellers havde det i mit liv, men jeg nød på ingen måde at være gravid. Det var ikke min krop, det var ikke mit hoved. Jeg var overtaget af hormoner. En levende rugemaskine.

Det barn min krop var ved at skabe, det glædede jeg mig til at møde, men hvad det helt præcis var jeg var skulle glæde mig til? Jeg havde svært ved at forestille mig det. Hvilke følelser har man overfor sit barn? Jeg havde ingen idé. Kærlighed, vidst nok. Men var den der med det samme? 

Jeg havde svært ved at finde ro i graviditeten, og til det der ventede. Min krop var SÅ sej! Den gjorde lige præcis det den skulle, og Bøffen havde det godt derinde.
Psykisk kunne jeg slet ikke følge med. Hvorfor er der aldrig nogen der har fortalt at man kan være så påvirket psykisk? Alle snakker om fysiske gener, ingen nævner de psykiske.

Nu har jeg nævnt det!

Jeg husker ikke præcis hvad det var jeg følte, og jeg tror egentlig heller ikke jeg kunne sætte ord på det. Eller det kunne jeg ikke, udover en enorm følelse af ikke at have overskud til noget som helst. Jeg klarede mig med nød og næppe igennem 1. semester på min uddannelse som socialrådgiver.

Derfor kan jeg slet ikke forestille mig at skulle igennem en graviditet igen, når vi nu har Bøffen. Det er heller ikke vores plan at få flere børn, men som jeg hele tiden bliver mindet om: "Vent nu og se... i skal helt sikker have flere børn!" Ja, måske, hvis VI vil det. Måske vi aldrig får lyst til det. Vi vil i hvert fald ikke gøre det udelukkende for Bøffens skyld. Det skriver jeg nok også mere om en dag. Nu handler det her om min tidligere graviditet.

Hvis du er gravid, og har det som jeg havde det, under min graviditet - eller på anden måde har svært ved at klare den psykiske påvirkning, fra graviditeten - så skal du vide at du ikke er alene. Jeg mødte aldrig andre der havde det sådan, under deres graviditet. Alting handlede om de fysiske gener, og måske de kan overskygge de psykiske, det ved jeg ikke. Jeg ved bare at jeg følte mig helt alene om at have det sådan, og det var meget svært at sætte ord på.

Blog på mobilen - Blog via mobilen - Nouw har en af markedets bedste blogging apps - Klik her

Likes

Comments